Public affairs af Mads Christian Esbensen
  • Public affairs af Mads Christian Esbensen

Public affairs

Public affairs - Lobbyisme i praksis

Første bog på dansk om public affairs og hvordan store virksomheders lobbyister lægger strategier for at påvirke den politiske beslutningstagning i Danmark. Det drejer sig om forståelse for politik, økonomi og medier, når man vil være en succesfuld virksomhed. 

Bogen går i første del meget grundlæggende til værks i beskrivelsen af de forskellige aktører omkring en virksomhed – og lobbyistens værktøjer og arbejdsfelter: kommunikation, den politiske dagsorden, påvirkning af medier, formidling af værdigrundlag.

Herefter gennemgås en række ’cases’ fra dansk og udenlandsk erhvervsliv om, hvor galt og hvor godt det kan gå: Hvad gik f.eks. galt for Cheminova og deres salg af sprøjtegifte? Hvorfor rendte Novo Nordisk ind i problemer i deres sagsanlæg mod Sydafrikas regering ang. kopiering af aids-medicin?

Bogen kommer også ind på, hvordan CSR (Corporate Social Responsibility) kan ses som en del af lobbystrategien. Til sidst diskuteres det, hvordan store virksomheder i fremtiden i stigende grad kommer til at påvirke den politiske beslutningstagning, og forfatteren efterlyser et kodeks for udøvelsen af public affairs i Danmark.



ANMELDELSER
"Bogen har sin styrke i, at den kommer vidt omkring et særdeles underbelyst emne i dansk sammenhæng, og man har fornemmelsen af, at forfatteren har hands-on erfaring." Camilla Dindler, Tidsskriftet Politik

"Den store styrke i bogen er, at den systematiserer indsatsen inden for public affairs, disciplinen i at påvirke politiske beslutninger." ★★★★, Finn Seerup Jensen, Berlingske Tidende

"Et stigende antal organisationer anvender public affairs for selv at have indflydelse på deres fremtidige handlingsmuligheder — både på markedet og i samfundet. Denne første danske bog om emnet introducerer til fænomenet, forklarer dets baggrund og årsager og beskriver, hvordan der kan arbejdes målrettet med public affairs. Det er bogens særlige fortjeneste at bringe public affairs ud af mistænkeliggørende skyggekroge og frem i lyset — og fordomsfrit og åbent at diskutere fordele og ulemper forbundet med denne praksis." Roy Langer, professor i organisationskommunikation, RUC



OM FORFATTEREN
Mads Christian Esbensen (f. 1976), cand.scient.pol. og HA (Kom.), arbejder til daglig som public affairs-rådgiver for nogle af Danmarks største virksomheder, har i en årrække været seniorrådgiver i flere internationale kommunikationsbureauer og har tidligere arbejdet som pressechef, journalist og i embedsapparatet.

Han er ekstern lektor i politisk kommunikation og public affairs på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Medforfatter til bogen Samtaler om spin (2006)

FORFATTER: Mads Christian Esbensen
UDGIVELSESDATO: 26. November 2007
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 200 sider
ISBN: 978-87-7514-167-8

Anbefalede bøger