samtale

Sergej Lebedev om Ruslands 'glemte' fortid

Sergej Lebedev om Ruslands 'glemte' fortid

08. november

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

Hvem har monopol på historieskrivning- og fortælling? Hvordan skabes en bestemt version af fortiden i nutidens Rusland?  

En af russisk litteraturs nye markante stemmer, Sergej Lebedev, gæster Information og fortæller om, hvordan Putins styre udnytter og omskriver Sovjettidens forbrydelser. Lebedev har bl.a. behandlet Gulag litterært og er en fremtrædende aktivist i forsvaret for den fængslede historiker Jurij Dmitrijev. 

Informations Mikkel Vuorela interviewer ham om Putins magtudøvelse og mulighederne for systemkritik i Rusland i dag.

Samtalen vil også berøre Lebedevs forfatterskab og han vil tale om, hvordan han forsøger at fortælle de glemte historier gennem sit forfatterskab og hvilke risici, dette indebærer.

Der vil blive åbnet op for spørgsmål fra salen til slut i samtalen. 

Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Det Udenrigspolitiske Selskab, Folmer & Helle Wistis Fond for International Forståelse og Information. 

_____________________________________________________________________________________________________

Hvor: Informations kantine, Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh K

Hvornår: torsdag den 8. november, kl. 17-18:30

Hvem: Sergej Lebedev (foto: copyright James Hill)

Ordstyrer: Mikkel Vuorela

Tilmelding: for at tilmelde sig, skal man være abonnent på Information eller medlem af DUS

 

Er du ikke allerede abonnent på Information, så skriv dig op til en måneds gratis avis her

 

Det vil være muligt at købe et glas vin til arrangementet. 

_____________________________________________________________________________________________________

Sergej Lebedev (f. 1981, Moskva) har arbejdet som geolog, journalist og forfatter, og betragtes som en af Ruslands vigtigste nye stemmer. Gennem sit forfatterskab søger han at bringe en fælles erindring frem af glemslen med fokus på GULag-lejrene i det nordlige Sibirien, hvor man anslår, at omkring 20 millioner mennesker i Stalin-årene (1930-56) blev tvangsforflyttet til arbejdslejre eller egentlige straffelejre. Skønt lejrene blev lukket i 1956, er der stadig en stor tavshed omkring fanger og de fangevogtere, der i mange tilfælde har levet videre som højt dekorererede sovjetborgere helt op til vore dage. Lebedevs roman, Ved glemslens rand, sætter fokus på netop disse emner. Bogen udkommer på dansk den 25. oktober på Forlaget Palomar og er indtil videre oversat til 12 sprog.
Sergej Lebedev har offentligt støttet historikeren Jurij Dmitrijev i retssagen mod det russiske styre. Dmitrijev har gjort det til sin opgave at opspore, udgrave og identificere mennesker, som er blevet myrdet og skjult under Stalinårene.
Læs mere om Jurij Dmitrijev-sagen her