Informations Venner

Skønlitteratur og læselysten

Skønlitteratur og læselysten

Skønlitteratur og læselysten   

Søndag den 18. november 2018 kl. 11-13 i Informations kantine.

Vores kulturforbrug har i de seneste årtier været under konstant forandring. En forandring, der både er drevet af den teknologiske udvikling og af individualiseringen, der udfordrer tidligere tiders konsensus om, hvad ”man” skulle læse eller lytte til. Hæderkronede bogforlag er gået bort, boghandlere lukket på stribe, og bibliotekerne er omdannet til lokale kulturhuse og centre for borgerservice med bogen som bare ét blandt flere tilbud på hylden.

Anmelderens traditionelle autoritet som oraklet med det store, forkromede overblik udfordres af bloggere, der på udvalgte områder har en større viden. Svundne tiders generalister, der forventedes at have en mening om det meste, er efterhånden en saga blot. Smagsdommerrollen er kommet i miskredit.

Informations litteraturanmelder, Erik Skyum-Nielsen fortæller på læsermødet om udviklingen i danskernes forbrug af skønlitteratur, og hvad den har betydet for mediernes – og ikke mindst Informations – dækning af litteratur. Skyum-Nielsen har mange positive erfaringer med læselysten.

Kreditering: ”Foto: Humanist, Det Humanistiske Fakultet, KU”

___________________________________________________________________________________________

Arrangementet afholdes i Informations kantine (Store Kongensgade 40 C, 1264 Kbh K.)

Medlemspris 75 kr. (100 kr. for ikke-medlemmer og gratis for studerende)

Køb billet på butik.information.dk eller tlf. 39 18 07 02 senest fredag den 16. november kl. 15:00.

Se mere om arrangementet på informations-venner.dk