Videnskabelige samtaler: Hvilken rolle spiller dine tarmbakterier?
Udsolgt
mar
04
2021

Videnskabelige samtaler: Hvilken rolle spiller dine tarmbakterier?

Information Arrangementer
Priser:

Mellem et og to kilo! Så mange bakterier lever der i et voksent menneskes tyktarm. Få af dem er skadelige, mens langt de fleste vil os det godt. Men indtil for omkring 10 år siden var de mange forskellige typer af mikrober en ukendt black box for lægevidenskaben, selv om de har enorm indflydelse på vores helbred. 

Det er nu i rasende forandring i kraft af avanceret genteknologi – og forskere som Oluf Borbye Pedersen og Fredrik Bäckhed. De forsker i bakteriernes indvirkning på vores stofskifte, hvordan de ”træner” immunforsvaret til at bekæmpe skadelige bakterier og vira, og hvad tarmens økosystem betyder for risikoen for at udvikle kroniske sygdomme. 

Men hvad er de vigtigste erkendelser, og hvor langt er forskningen i forhold til sygdomme som diabetes? Hvad gør vores brug af antibiotika og antibakteriel håndsprit her i coronakrisen ved vores egne bakterier? Hvad siger forskningen til det milliardstore marked for probiotiske kosttilskud? Og hvordan er det at formidle et så ekstremt komplekst forskningsfelt? 

Fredrik Bäckhed er professor i Mikrobiologi ved Göteborg Universitet og er en af de førende forskere i bakterier i tarmen, især i forbindelse med metaboliske sygdomme som diabetes. 

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet og pioner i forskningen med sundhedsfremmende tarmbakterier. 

Han er desuden tidligere modtager af Forskningskommunikationsprisen og dommer i formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup.

Informations Mathias Sonne er vært på denne række af videnskabelige samtaler, hvor førende danske forskere inviterer en kollega til en samtale om tidens store udfordringer.

Samtalerne er en del af Ph.d. Cup, der støttes af Lundbeckfonden.

***

Tidspunkt: torsdag den 4. marts 2021 kl. 20:00

Hvor: På Zoom 

Tilmelding: Arrangementet er gratis for informations abonnenter og koster 50 kr. for ikke-abonnenter. Når du har tilmeldt dig, modtager du en kvittering for bestillingen.

Inden arrangementet, får du så en mail med et link, som giver dig adgang til selve arrangementet. 

Tilmelding skal ske senest torsdag den 4. marts kl. 12.

Hvis I er flere om at kigge med på én skærm, behøver I blot at bestille én enkelt billet til arrangementet. Det er et digitalt arrangement, så man behøver ikke have en billet pr. person, men pr. skærm. 

Praktisk: Arrangementet foregår via videotjenesten Zoom. 

Hvis du ikke allerede har installeret Zoom appen, vil du automatisk blive spurgt om du vil installere den, når du klikker på det tilsendte link. Ønsker du ikke at installere Zoom, kan du blot trykke annuller og vælge ’join from your browser’ (bemærk: dette fungerer ikke via Apple Safari). 

Dato 04 marts 2021
Sted Zoom
Adresse Hos dig selv
Arrangør Information Arrangementer