Information forklarer klimaet: Den Sjette Masseuddøen
okt
29
2024

Information forklarer klimaet: Den Sjette Masseuddøen

Information Arrangementer
Priser:

I forbindelse med vores serie "Information forklarer klimaet" afholder vi en række morgenarrangementer, hvor vi inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til en dybdegående samtale og diskussion om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand. Denne gang om Den Sjette Masseuddøen

Sidst planeten oplevede en masseuddøen af arter var, da dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden. Nu sker det igen: Arter og økosystemer svinder ind i et hæsblæsende tempo, og videnskaben har slået fast, at Den Sjette Masseuddøen er i gang. Men hvordan ved forskerne det, når vi stadig kun kender en mindre del af klodens arter? Hvilken betydning har det for mennesket, og hvad skal der til for at bremse tabet? Det gør professor i biodiversitet, Carsten Rahbek, os klogere på i en samtale med klimajournalist Marie Sæhl. 

De fleste af vores arrangementer bliver optaget og udgivet som podcast efterfølgende. De kan findes under podcasten Informations Forsamlingshus

Dato 29 oktober 2024
Tidspunkt 8:30-9:30
Sted Informations Forsamlingshus
Adresse Store Kongensgade 40C
Arrangør Inforamtion Arrangementer