Sovjetistan

Sovjetistan

Erika Fatland

Med nyt efterord af forfatteren

I Sovjetistan tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrottere. Her møder vi uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber og ikke mindst dramatisk verdenshistorie.

De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige for 25 år siden, da Sovjetunionen gik i opløsning. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig, samtidig med at der i dag er fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustrier. Nogle steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen.

Erika Fatland (f. 1983) er norsk forfatter og socialantropolog. Hun udgav i 2011 sin første dokumentariske skildring Englebyen om terrorangrebet i Beslan. Hendes seneste bøger Grænsen (2018) og Højt (2020) er ligesom Sovjetistan oversat til alverdens sprog.

Forfatter Erika Fatland
Udgivelsesdato 26 september 2022
Sider 458
Oversætter Poul Henrik Westh
ISBN 9788794272445

Anmeldelser


“Har man den mindste smule interesse for Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan er bogen et must.”

- Kristeligt Dagblad


“Et kompetent og tankevækkende smugkig ind bag turistfacaden til uhyggelige diktaturer med blodige og groteske historier.”

information-heart information-heart information-heart information-heart
- Politiken