Ti år efter flygtningekrisen kredser debatten endnu om Europas grænser, og politiske ledere gennemfører fortsat stramninger og restriktioner for adgang til asyl og statsborgerskab.
I dette skarptskårne essay udfordrer Lea Ypi den præmis, at en stram udlændingepolitik er nødvendig for at opretholde velfærdsstaten. En præmis, der har ført til, at rige, veluddannede migranter har mulighed for at opnå statsborgerskab, mens fattige, lavtuddannede afvises eller tildeles midlertidigt ophold som gæstearbejdere uden rettigheder.
MIGRATION OG KLASSE stiller de spørgsmål, der udfordrer vores moralske kompas mest, og hvis vildfarelser koster menneskeliv.
Lea Ypi (f. 1979) er professor i politisk teori ved London School of Economics og er forfatter til de anmelderroste erindringsværker Fri og Uværdig, som begge er oversat til mange sprog. Hun skriver jævnligt for The Guardian og Financial Times og har udgivet bøger og artikler om globalisering, migration og kolonialisme.