Kulturnatten hos Information
okt
14
2022

Kulturnatten hos Information

Information Arrangementer
Afholdt

Fredag den 14. oktober åbner vi endnu en gang dørene op til vores historiske hus i Sankt Annæ Passage. 

Du kan komme på rundvisning på avisen, hvor journalister og redigerende sidder og knokler med at få morgendagens avis i trykken. Du kan også opleve spændende oplæg i Informations kantine om blandt andet Riget Exodus, Holberg og det igangværende folketingsvalg. 

I pauserne kan du lytte til live jazzmusik, købe bøger fra Informations Forlag og stille tørsten med forfriskninger i baren, som er åben hele aften.

Aftenens program:

18.00-18.30: Riget Exodus
Med Lone Nikolajsen, Lise Benthin Præstgaard og Christian Monggaard.

Det bobler stadig i de gamle blegedamme under Riget - i korridorerne, kontorerne og stuerne på det store, hjemsøgte hospital. Informations kulturredaktion taler om alle tre sæsoner af Riget!

19.00-19.30: Holberg holder stadig
Med Lise Benthin Præstgaard og Katrine Wiedemann.

Hvorfor har Holberg 300 år senere stadig noget at sige et moderne menneske? Teaterinstruktør Katrine Wiedemann taler om at iscenesætte ‘Den Vægelsindede’ på Det Kongelige Teater.

20.00-20.30: Pulsen på valget
Med Anton Geist og Lars Trier Mogensen. 

Vi er efterhånden ved at være klar til et Folketingsvalg og når Kulturnatten afholdes, står vi formentlig midt i en nervepirrende valgkamp. Vi tager en snak om hvordan landet ligger.

21.00-21.30: Spørg kulturredaktionen
Med Rasmus Elmelund, Christian Monggaard og Lone Nikolajsen.

Teater, film, kunst, musik og litteratur. Hvordan beslutter Informations kulturredaktion sig for, hvad den skal skrive om - og hvorfor? Redaktionen fortæller om dagligdagen på kulturgangen og tager gerne imod spørgsmål fra publikum.

***

Tidspunkt: Fredag den 14. oktober kl. 18-23.

Hvor: Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

Adgang: Det kræver kulturpas at deltage i Kulturnatten hos Information. Du kan læse mere om, hvor du kan købe kulturpasset her: KULTURPAS

Dato 14 oktober 2022
Sted Informations kantine
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K.
Arrangør Information Arrangementer