Kvindernes litteraturkanon
sep
11
2023

Kvindernes litteraturkanon

Dagbladet Information
Priser:

Den skæve litteraturkanon

Der har været en kolossal uretfærdighed i årevis. Den danske litteraturkanon er i forhold til køn helt skæv. 13 mænd og kun 1 kvinde. Det har Information lavet om på, og vi kan nu præsentere en ny litteraturkanon udelukkende bestående af kvindelige forfattere fra Thomasine Gyllembourg til Inger Christensen. Det er Erik Skyum-Nielsen der står bag litteraturkanonen, der udkommer som bog med titlen Ud af skyggerne - kvindernes litteraturhistorie på Informations forlag d. 18. august.

Kom og hør Erik Skyum-Nielsen fortælle om litteraturkanonens tilblivelse i samtale med litteraturkritiker Kamilla Löfström og Mischa Sloth Carlsen, kanondebattør og fhv. gymnasielektor, og vær med til at diskutere udvælgelsen og kriterier herfor.

Mischa Sloth Carlsen er projektkoordinator for NORDUNG, fagbogsforfatter og oplægsholder samt fhv. gymnasielektor i dansk og dramatik. Desuden har hun siden 2020 været kanondebattør og talsperson for en opdatering af danskfagets litteraturkanon, der udsprang af hendes tidligere rolle som forperson i Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf.

Erik Skyum-Nielsen er litteraturforsker, litteraturkritiker, forfatter og oversætter. Han har desuden været kritiker på Information siden 1978, hvor han særligt tager sig af dansk lyrik og prosa.

Kamilla Löfström er forfatter og litteraturanmelder på Information. Hun er desuden ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Dato 11 september 2023
Tidspunkt 17.00
Sted Dagbladet Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh K
Arrangør Dagbladet Information