Læsermøde, Informations venner
maj
03
2023

Læsemøde om den journalistiske dækning af klimakrisen

Information Arrangementer og Informations Venner
Afholdt

Den 3. maj fra kl. 16 til 18.

To af Informations yngre klima-journalister, Martin Bahn og Otto Lerche Kristiansen, fortæller om deres arbejde med bladets dækning af klimaområdet og lægger op til en diskussion om klimajournalistikkens formål, rolle og virkemidler.

De vil fra en journalistisk synsvinkel belyse de seneste års udvikling med topmøderne i 2022, f.eks. COP 27 i Sharm el-Sheik om klima samt den seneste FN / IPCC klimarapport fra april 2023. Hvordan tegner billedet af klimaindsatsen sig, når den ses i lyset af den smeltende polaris, megabrande og katastrofale oversvømmelser sammenholdt med de fortsatte investeringer i den ”sorte energisektor” samt en politisk tøven med for alvor at leve op til klimamålene?

Hvad er mediernes rolle og journalistikkens virkemidler i denne sammenhæng, hvis der skal bygges en forståelsesbro om tingenes virkelige (s)tilstand mellem politikere og borgere?

Martin Bahn: Født 1990, uddannet journalist, har arbejdet på Informations siden 2018.

Otto Lerche Kristiansen: Født 1981, uddannet journalist, har tidligere arbejdet på Radio24syv og Zetland. Siden 2016 på Information.

Begge dækker de, ofte i samarbejde med andre, klima- og biodiversitetskriserne samt vores forsøg på at minimere deres følger.

Deltagergebyr, som inkluderer kaffe/te og croissant:

  • 75,- kr. for foreningens medlemmer
  • 100,- kr. for ikke-medlemmer
  • studerende gratis.

Alle er velkomne.

Tilmelding via Informations-venner.dk, senest den 24. april. Klik her.

Bemærk:
På tilmeldings-formularen er de enkelte priser for deltagelse anført. Ved betaling (med MobilePay ved tilmeldingen eller ved indgangen, hvor der også kan betales med kontanter) skal summen af priserne for de tilmeldte anvendes.

 

Dato 03 maj 2023
Tidspunkt 16
Sted Dagbladet Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh K
Arrangør Informations Venner