Download af lydbøger til computer, telefon eller tablet

Hvis du før har lyttet til lydbøger via streamingtjenester (såsom Mofibo eller Storytel), så vil du måske være vant til interagere med dine lydbøger på en anden måde, end når du køber en lydbog her i Informations Butik. Men frygt ej! Denne guide er til dig og sørger for, at du hurtigt og nemt kommer i gang med at lytte.

Download via Mac eller PC (anbefalet)

Hvis det er muligt for dig, så anbefaler vi klart, at du downloader lydbogen gennem din computer (Mac eller PC), da den er meget bedre til at håndtere denne type filer end din telefon/tablet. Du kan herefter nemt synkronisere selv lydfilerne mellem alle dine enheder, så du selvfølgelig kan lytte til bogen på både telefon, computer og tablet.

  1. Download filen ved at trykke på "Download Now" knappen (enten fra kvitteringssiden eller via det link, som du har modtaget pr mail). Dette downloader en såkaldt .zip-fil, som indeholder alle bogens kapitler og afsnit. Bemærk: da filerne godt kan være ret store, kan det eventuelt tage flere minutter at færdiggøre sit download. Vi anbefaler, at du laver en kop kaffe under ventetiden, så du er klar til sætte dig til rette, når bogen kan høres.
  2. Når filen er downloadet, vil den ligge i mappen "Overførsler" (evt "Downloads"). På en Mac kan denne mappe findes ved at åbne Finder og finde mappen i menuen til venstre. På Windows kan du åbne File Explorer og finde mappen der.
  3. Når du dobbelt-klikker på .zip-filen pakkes indholdet ud, og du vil nu kunne se en mappe, der indeholder alle bogens kapitler og afsnit.
  4. Du kan nu tage hele mappen og trække den over i et program, du bruger til at afspille lyd og musik (f.eks. iTunes). Dette importerer bogen og alle dens kapitler til programmet som om det var et album. Hvis programmet er forbundet til et lignende program på din telefon og/eller tablet, så bliver lydbogen automatisk synkroniseret, så du kan lytte til den på tværs af dine enheder.

Download til smartphone eller tablet (ikke anbefalet)

For nemheds skyld anbefaler vi kraftigt, at du først downloader lydbogen til din computer og herfra synkroniserer til din telefon/tablet. Hvis ikke det er en mulighed, så læs med her.

  1. Samme som ovenfor.
  2. Find frem til hvor filen er downloadet til. På en iPhone/iPad ligger den i en app ved navn "Arkiver" i mappen "Overførsler".
  3. Herefter skal du pakke filen ud - på en iPhone/iPad gør du blot dette ved at klikke på filen, mens du på en Android-enhed (afhængig af versionen) skal bruge tredjeparts-app til det (f.eks. iZip).
  4. Nu kan du afspille kapitlerne et af gangen. Afspilningen fortsætter dog ikke automatisk, så du skal hver gang starte næste kapitel manuelt. Ja, som sagt er det ikke ligeså nemt og brugervenligt, som at benytte sig af computeren - så det anbefaler vi lige endnu engang, at du gør.