Blikskift af Ole Thyssen
  • Blikskift af Ole Thyssen

Blikskift

Blikskift – tre essays om filosofisk iagttagelse

Blikskift er en lillebror til den store og anmelderroste filosofihistorie Det filosofiske blik. Hvor storebroren tog fat på hver enkelt tænkers filosofiske blik på verden, er Blikskift for læseren, der gerne vil dykke ned i spørgsmålet om, hvad filosofi overhovedet er.

Mange filosoffer kommer i flere versioner. Der er for eksempel stor forskel på den unge Marx's syn på verden og den ældre Marx's tænkning og på den unge og den ældre Sartre. Den økonomiske tænker Adam Smith havde f.eks. to helt forskellige syn på, hvad der holder verden sammen. I hans tidlige forfatterskab mener han, at det er følelse og medfølelse, i hans senere hovedværk Nationernes Velstand mener han, at det er egoisme og beregning.

Modsiger disse tænkere sig selv? Eller kan de derimod lære os noget om, hvad det overhovedet er at tænke? Filosofi og tænkning har nemlig i høj grad noget med blikke og perspektiver at gøre og i langt mindre grad at gøre med absolutte sandheder


ANMELDELSER

"Filosofi i lille lommeformat uden at være lommefilosofi." ★★★★ Arne Mariager, Jyske Medier

"I det hele taget er Thyssens skrift et velgørende frisk pust, vidunderligt fuldt af skarp analyse og smukke og klare programmatiske formuleringer." Asger Brandt, Kristeligt Dagblad


OM FORFATTEREN
Ole Thyssen (f. 1944) er dr. phil., professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS. Han har skrevet talrige bøger om filosofi, ledelse og kommunikation og den meget omdiskuterede debatbog Krigeren, borgeren og taberen (2006) sammen med Henrik Dahl.

På Informations Forlag er tidligere udkommet: Det filosofiske blik


FORFATTER: Ole Thyssen
UDGIVELSESDATO: 16. august 2013
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 102 sider
ISBN: 978-87-7514-408-2

Anbefalede bøger