"Grænseløshedens kultur" af Gregers Andersen

Grænseløshedens kultur

Gregers Andersen
Du kan spare 30,00 kr. som abonnent på Information.

Hvorfor presser vi kloden mere, end den kan holde til? Og hvorfor presser vi os selv mere, end vi kan holde til? Gregers Andersen viser i bogen Grænseløshedens kultur, hvordan disse spørgsmål er tæt forbundne.

Verdens økologiske krise og den eksistentielle udmattelse, som viser sig i diagnoseboom og udbrændthed hænger sammen. Udmattelse er konsekvenserne af den hastigheds- og vækstlogik, som gennemsyrer alle niveauer af vores liv og truer vores økologiske livsgrundlag på tærsklen til en ny tidsalder – Antropocæn: menneskets tidsalder.

Kulturen er fællesnævneren. Kulturelle vaner og fælles vedtagne ’sandheder’ – som at vi skal løbe stærkere for at klare os i en global konkurrence – blokerer for anderledes tænkning. Vi lever i en grænseløshedens kultur, hvor grænserne for hvad mennesker og natur kan holde til i høj grad tabuiseres – og inde i hamsterhjulet glemmer vi at overveje, om der kunne være andre veje til det gode liv end den, der er brolagt med overforbrug.

Men der er håb. Når vi handler både individuelt og i politiske fællesskaber, får vi det bedre, for der er mening, energi og nydelse i selvforandringens aktivisme

OM FORFATTEREN
Gregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München.

Forfatter Gregers Andersen
Udgivelsesdato 13 maj 2016
Sider 185
ISBN 9788775145195

Anmeldelser

"Ambitiøs bog om det moderne menneskes fattige evne til at håndtere klimaproblemerne...Gregers Andersen er en ambitiøs tænker med styr på, hvad der rør sig i international akademia og en stålsat vilje til at gøre noget ved den stedmoderlige behandling af klimaproblemet."

information-heart information-heart information-heart information-heart
- Politiken

"Det er en velskrevet, seriøs, velargumenteret fremstilling om den antropocæne epoke."

information-star information-star information-star information-star
- Kristeligt Dagblad