Er du mellem 18 og 30 år – og optaget af klima og miljø? Så kom med på Informations Grønne Akademi.
Du kan forhåndstilmelde dig her
Informations Grønne Akademi er et kursus til dig, der gerne vil bidrage til at få klima, miljø og biodiversitet højt op på mediernes dagsorden og bredt ud i offentligheden. Efter tre moduler forstår du hvordan medierne fungerer, du ved hvordan du pitcher den historie, du brænder for – og du er mere tryg ved at bruge din stemme både på scenen og i debatten. Og du bliver en del af et fællesskab, der trækker debatten i en grønnere retning.
Holdet består af max. 20 deltagere, og underviserne er erfarne journalister, redaktører og debattører, der hver især deler deres unikke perspektiver – og deres værktøjskasser. Det er tre dage i november med ny viden, nye værktøjer og nye erfaringer.
Program:
Torsdag den 5. november
Find din stemme - og dit fællesskab.
15.00-15.45: Velkomst og introduktion
15.45-16.30: Klimajournalistik indefra v. Jørgen Steen Nielsen
16.30-16.45: Pause
16.45-17.15: Find din drivkraft v. Anna Bjerre
17:15-17:45: Historien bag engagementet v. Sofie Brandt
17.45-18.30: Middag
18.30-19.45: Det trygge rum v. Nastja Narcel
19.45-20.00: Refleksion og tak for i dag
Lørdag den 7. november
Ind i mediernes maskinrum
9.00-09.20: Check-in v. Sofie Brandt
9.20-10.15: Mediernes ABC v. Susan Knorrenborg
10.15-10.30: Pause
10.30-11.45: Find din gode historie v. Susan Knorrenborg
11.45-12.30: Frokost
12.30-13.30: Pitch din idé v. Susan Knorrenborg
13.30-14.30: Informations Hule v. Gry Inger-Reiter
14:30-14.45: Pause
14.45-15.00: Opsamling og tak for i dag
Søndag den 8. november
Brug din stemme
9.00-9.15: Check-in v. Sofie Brandt
9.15-10.15: Mod, tvivl og gennemslagskraft v. Maia Kalke
10.15-10.30: Pause
10.30-12.00: Op på scenen v. Nastja Narcel
12.00-12.45: Frokost
12.45-14.30: Den omsorgsfulde debat v. Naima Yasin
14.30-14.45: Pause
14.45-14.55: Min plan
14.55-15.00: Tak for denne gang
Hvem kan deltage?
Unge mellem 18 og 30 år, som gerne vil engagere sig i mediedebatten om klima, miljø og biodiversitet.
Hvor og hvornår?
Torsdag 5. november, lørdag 7. november og søndag 8. november – tre kursusdage hos Information centralt i København.
Hvordan får man en plads?
Fortæl os, hvorfor du gerne vil være med, og hvad du håber at få ud af kurset her.
Tuborgfondet støtter projektet, og derfor er det helt gratis for dig at deltage.