Kunstig intelligens – skal vi frygte eller omfavne den nye teknologi?
feb
07
2024

Kunstig intelligens – skal vi frygte eller omfavne den nye teknologi?

Information Arrangementer
Priser:

Mulighederne synes næsten uendelige: Kunstig intelligens kan allerede køre vores biler, diagnosticere vores sygdomme, kvalificere vores forskning, demokratisere og udbrede vores viden og hjælpe os alle med bedre at udtrykke vores kreativitet. Men samtidig synes faldgruberne lige så uendelige: Udviklingen af såkaldt generativ kunstig intelligens er på kort tid eksploderet, og tidligere i år opsagde en af de mest betydningsfulde pionerer inden for neurale netværk, Geoffrey Hinton, sin stilling hos Google og kom en dramatisk advarsel: »Det er svært at se, hvordan man kan forhindre onde mennesker i at bruge det til onde ting«, sagde han ildevarslende. 

Så skal vi frygte eller bifalde den nye teknologi? Det spørgsmål dykker vi ned i med professor Jan Damsgaard, der i en ny bog argumenterer for, at fordelene ved kunstig intelligens langt overstiger ulemperne. Desværre frygter han, at Europa er ved at gøre, som vi gjorde under 00'ernes tech-revolution: regulere os selv helt ud af ligningen. 

Vi får også besøg af professor Anders Søgaard, der til gengæld frygter, at vi i fremtiden kan komme til at leve mere i den digitale verden og mindre i den fysiske.

Ordstyrer journalist Rasmus Bo Sørensen.

Dato 07 februar 2024
Tidspunkt 17:00-18:30
Sted Informations Forsamlingshus
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 København K
Arrangør Information Arrangementer