Lars von Trier: det tilladelige?
jan
13
2019
Lars von Trier: det tilladelige?
jan
13
2019

Lars von Trier: det tilladelige?

Information Arrangementer
Priser:

Læsermøde ’Informations Venner’ søndag den 13.1. 2019.

 

Lars von Trier har nu igennem mere end 30 år formået at udfordre ikke bare sig selv som filmskaber, men også publikum med provokerende, morsomme, voldsomme og dybt fascinerende kunstværker. Hvad man så end mener om ham og hans film, kan man ikke nægte, at han er en af tidens – en af alletiders?! – mest spændende billedmagere, og at han i en verden, hvor så meget bliver ufarligt, insisterer på at gøre tingene på sin egen måde, mens han udvider rummet for det tilladelige.

Triers seneste film, seriemorderthrilleren The House That Jack Built, er på mange måder en slags filmiske testamente, hvori han beskæftiger sig med noget af alt det, der optager ham – og så forsøger den samtidig at diskutere kunstens væsen og finde ud af, om man kan gå for langt i kunstens tjeneste. Det synes at være en god anledning til at se tilbage på Triers samlede værk, der er en udforskning af ondskab og menneskets skyggesider signeret af en stor humanist.

 

Foto af Christian Monggaard er taget af Sigrid Nygaard.

____

Tid: Søndag den 13.1. 2019 kl. 11-13.

Sted: Informations kantine, Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh K.

Medlemspris 75 kr. (100 kr. for ikke medlemmer og gratis for studerende).

Køb billet senest 11. januar kl. 15. Derefter på tlf. 39 18 07 02.

Læs mere om Informations venner HER.

 

Dato 13 januar 2019