
Mød Information på Bogforum den 4.-6. november på vores stand C2-026. Her kan du købe forlagets bøger med op til 50% rabat, læse dagens avis og opleve forfatterarrangementer på Rød Scene.
Vi glæder os til at se dig i Bella Centret.
OPLEV VORES FORFATTERE PÅ BOGFORUM
FREDAG 4. NOVEMBER
12.30 / RØD SCENE
Stefan Hermann og Lasse Horne Kjældgaard taler om vores overophedede forhold til naturen, hinanden og til os selv med udgangspunkt i En varm tid.
13.30 / RØD SCENE
Hør om de største skakverdensmestre siden 1922, når Peter Dürrfeld og Georg Metz fortæller om originale personligheder, storpolitik, poesi, geniale træk og snyd.
13.55 / DEBATSCENE
Stefan Hermann og Cecilie Rubow tager temperaturen på en varm planet. Hvor skal vi hen?
16.30 / RØD SCENE
Hvordan styrker vi børn og unges mentale sundhed? Det gør professor Anne Thorup os klogere på i en samtale med Bo Elkjær.
................................................................................................................................
LØRDAG 5. NOVEMBER
10.30 / RØD SCENE
Jes Stein Pedersen taler med Rune Lykkeberg om bogen Langsomme samtaler – om vejene fra katastrofen, kriserne og vreden til en bedre verden.
11.45 / DEBATSCENE
Rune Lykkeberg og Pelle Dragsted diskuterer Thomas Pikettys anmelderroste bog En kort historie om lighed.
13.00 / RØD SCENE
Uligheden stiger verden over. Hør Ove Kaj Pedersen og Rune Lykkeberg tale om Thomas Pikettys bog En kort historie om lighed.
13.00 / VIDENSSCENE
Aske Munck, Jens Christian Grøndahl og Bodil Skovgaard Nielsen debatterer, hvordan fransk litteratur og tænkning har formet vores måde at begribe, se og fortælle verden på.
14.55 / VIDENSSCENE
Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela giver en entusiastisk og levende indføring i naturens hemmeligheder med udgangspunkt i bogen Naturvidenskaben genfortalt.
15.00 / RØD SCENE
Connie Hedegaard og Jørgen Steen Nielsen fortæller om de sidste 50 års miljø- og klimakamp og viser, at der stadig er håb.
16.30 / RØD SCENE
Naturvidenskaben genfortalt er en stor fortælling om verden fra big bang til de mindste mikrober. Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela giver en indføring i naturens komplicerede sammenhænge.
................................................................................................................................
SØNDAG 6. NOVEMBER
11.00 / DEBATSCENE
Hør Lone Simonsen give sit bud på, hvad vi kan lære af coronakrisen, og hvordan vi kan være bedre forberedt, når den næste pandemi rammer.
11.30 / RØD SCENE
Økonomi er mere end penge. Hør Mikkel Thorup og Lærke Cramon stille skarpt på vores historiske og kulturelle forforståelser, når vi tænker og taler om økonomi.
13.00 / RØD SCENE
Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier? Det svarer Lone Simonsen på i en samtale med Louise Drivsholm.
16.30 / RØD SCENE
I en samtale med Vincent F. Hendricks gør Adam Moe Fejerskov os klogere på, hvordan ny teknologi kan redde verden.