
I forbindelse med vores serie "Information forklarer klimaet" afholder vi en række morgenarrangementer, hvor vi inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til en dybdegående samtale og diskussion om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand.
Denne gang om hvor meget de nye skove, opgivet lavbundsjord og vores haver bidrager til klimamålet.
Professor i skovøkologi ved KU, Per Gundersen, har omdannet sin egen have i det Københavnske nordvestkvarter til et lager for CO2. Han kommer og fortæller om projektet og inspirerer til, hvordan vi hver især kan være med til at gøre en forskel for klimaet, have eller ej.
Informations Otto Lerche er vært ved dette morgenmøde.
Vi åbner dørene kl. 8:15 og bestræber os på at slutte kl. 9:30 sharp.
Arrangementsrækken er støttet af Novo Nordisk Fonden