Under samme måne
mar
20
2024

Under samme måne

Information Arrangementer
Priser:

Kom og hør hvordan den nye bog Under samme måne er blevet til, når forfatter Peder Frederik Jensen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen taler med Informations udlandsredaktør Lene Winther.

Anders Rye Skjoldjensen har netop vundet prisen Årets Pressefotograf 2024 for en række af de billeder, der indgår i bogen. 

De taler om hvordan de har grebet det an at fortælle og formidle noget, der kan forekomme så svært, fjernt og abstrakt som Afrikas klimakamp. Hvordan har samarbejdet været med de mennesker, de har mødt, hvilke overraskelser og benspænd har de oplevet undervejs og hvad har gjort indtryk?

I løbet af samtalen dykker de ned i rejserne og belyser hvorfor vi herhjemme i Danmark skal forholde os til, hvordan nogle af hovedpersonerne Saidou, Alassane og Charles tænker og lever i Senegal. 

Peder Frederik Jensen er skønlitterær forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2006 og har bl.a. skrevet romanerne Vold (2016) og Det Danmark du kender (2020). Han modtog Albert Dams mindelegat i 2012, Otto Gelsted-prisen i 2016, Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat samt Skulderklaplegatet i 2020. 

Anders Rye Skjoldjensen er fotograf på Information og prisbelønnet fotojournalist. Han har netop vundet prisen Årets Pressefotograf ved Årets Pressefoto 2024. Desuden har han bl.a. udgivet Ingenmandsland (2023) og Russerne kommer (2022). I 2019 vandt han Årets portrætserie ved Årets Pressefoto.

Samtalen varer ca. 45 minutter, efterfølgende vil der være et glas vin og det vil være muligt at købe bogen og få den signeret.

Dato 20 marts 2024
Tidspunkt 17-18:30
Sted Informations Forsamlingshus
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K.