"I krig for fjenden" af Bjarne Salling Pedersen

I krig for fjenden

Bjarne Salling Pedersen

I krig for fjenden – SS-frivillig Georg Rasmussens erindringer

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.


Bjarne Salling Pedersen (f. 1970) er uddannet cand. mag. i historie og har udgivet flere artikler om bl.a. vestlig esoterisk tradition, sørøveri og maritim historie. Han har gennem årene arbejdet med journalistik, museumsformidling og undervisning.

Forfatter Bjarne Salling Pedersen
Udgivelsesdato 14 oktober 2011
Sider 192
ISBN 9788775149421

Anmeldelser

"Den måske mest realistiske erindring fra en dansk SS-frivillig til dato."

- Weekendavisen

"Bogen er skrevet, så man fornemmer mennesket bag ordene ... Selv om han ikke har fortrudt sine handlinger, selv om han ikke fortæller, om han selv var direkte aktiv i forbrydelserne, så er bogen en berettiget udgivelse. Bogen er Rasmussens egen oplevelse af SS — et stykke dokumentar — om man så kan li det eller ej."

- Fyens Stiftstidende

"Velskrevet og fint disponeret. Derfor kan den med udbytte læses af interesserede, der gerne vil se og kan forholde sig kritisk til en partsforklaring."

- Jyllands-Posten