"De afviste" af Anton Geist og Esben Geist

De afviste

Anton Geist og Esben Geist

Denne bog er historien om en gruppe mennesker, der nægtede at rejse hjem til en borgerkig. Og den er historien om Danmark, der gik imod FN og satte alt ind på at sende dem tilbage.

De afviste rummer nye afsløringer og afdækker hele forløbet omkring de afviste irakere i Danmark. Brødrene Anton og Esben Geist fører læseren fra gangene på Christiansborg til den irakiske slagmark og tilbage til de danske asylcentre, hvor de afviste irakere blev udsat for straffende tiltag for ikke at forlade landet.

De afviste sammenfletter beretningen om dette stykke moderne Danmarkshistorie med fortællinger om irakerne selv og peger på, at irakerne blev brikker i et spil. Et spil, der handlede om dansk indenrigspolitik og en krig, som Danmark var med til at starte.

Vinder af FUJ-prisen 2011 for bedste undersøgende journalistiske bogudgivelse.


OM FORFATTERNE
Anton Geist (f.1980) er cand.mag. i Litteraturvidenskab og journalist på Dagbladet Information. Tildelt Berlingske Journalisters Pris 2011 sammen med Ulrik Dahlin for afdækningen af statsløsesagen.

Esben Geist (f.1971) er cand.scient.soc. i Internationale Udviklingsstudier og Antropologi. Presseansvarlig i fagforeningen BUPL. Tidligere bl.a. redaktør for Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev, Artikel 1a.

Forfatter Anton Geist og Esben Geist
Udgivelsesdato 19 august 2011
Sider 271
ISBN 9788775142767

Anmeldelser

"En bog, der er eksemplarisk for sin genre, den dokumentariskanalytiske afdækning af et kompliceret sagsforløb ... fortalt på lysende vis af brødrene Geist."

information-heart information-heart information-heart information-heart information-heart
- Politiken

"Vellykket kortlægning af et Danmark, der p.t. ikke finder det betimeligt at fastholde et humanistisk udgangspunkt for flygtningepolitikken."

- Information

"Brødrene Anton og Esben Geist har begået en imponerende detaljeret gennemgang af beslutningsprocessen i den årelange sag, der efter den dansk-irakiske hjemsendelsesaftale i maj 2009 førte til tvungen hjemsendelse af 82 irakiske asylansøgere, som havde fået afslag på asyl eller humanitær opholdstilladelse."

- Weekendavisen