"Jorden rundt" af Sven Burmester

Jorden rundt

Sven Burmester

Jorden rundt er Sven Burmesters erindringer fra et langt og inspirerende kosmopolitisk arbejdsliv i FN og som vicedirektør i Verdensbanken. En personlig og vedkommende livshistorie blandet med skarp kulturel indsigt fra et menneske, der har været med, hvor det skete.

Da Sven Burmester lod sig pensionere og slog sig ned efter et langt arbejdsliv mange steder på kloden, slog han sig ned på fire forskellige kontinenter. Det betyder, at han i dag bor skiftevis i USA, hvor han har sin familie, i Kina, i Egypten og i Danmark om sommeren.

Når Burmester, der i dag er 72 år, nu skriver sine erindringer, er det imidlertid ikke kun for at fortælle om alt det spændende, han har oplevet, og de farverige og interessante personligheder, han har mødt på sin vej, der startede i Aalborg, gik over studier i organisk kemi i København, nærkontakt med oprørsbevægelsen 'Den lysende sti' i Peru, en mastergrad fra Princeton University, mere end 25 år i Verdensbanken og endelig fem år som leder af FN's befolkningsfond i Kina og Nordkorea. Det ligger ham i høj grad på sinde at dele den indsigt, han har fået undervejs i sit liv. Hans levende beskrivelse af sit højst usædvanligt liv giver læseren en bedre forståelse af de enorme udfordringer — og den lige så enorme berigelse — den globale verden giver os.


Sven Burmester
(f. 1940), kosmopolit og blandt mange andre ting tidligere vicedirektør i Verdensbanken, cand.scient. i organisk kemi, adjungeret professor og forfatter. På Informations Forlag er tidligere udkommet En verden til forskel (2009).

Forfatter Sven Burmester
Udgivelsesdato 18 september 2013
Sider 240
ISBN 9788775149391

Anmeldelser

"Han forstod tidligt, hvilken afgørende rolle religion og kultur spiller for udvikling, og han var tidligere ude end Samuel Huntington med tesen om kulturernes sammenstød. Tidligere vicedirektør for Verdensbanken Sven Burmester har skrevet en vellykket erindringsbog."

- Information

"Arbejdet i Verdensbanken og FNs familieplanlægningsfond giver Sven Burmester et unikt udsyn over verdens problemer (...) det er tankevækkende at følge Burmester gennem 70 år. Hans ærinde er debatten og ikke privatlivet. Argumenterne er ikke nye, om end stadig aktuelle, provokerende og nødvendige."

information-heart information-heart information-heart information-heart
- Politiken