
Fulde liv er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision.
Det sender hende ud på en historisk rejse efter svar på, hvordan hendes medsøstre har drukket gennem tiden og hvorledes de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet.
For mere end noget andet er kvinders druk forbundet med skam. Men hvad er skammens kulturelle oprindelse? Og hvordan kan vi skrive en ny historie?
Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist og vært på Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavlingnominerede serie Vidnesbyrd (2015) og opfølgningsprojektet Grænseland (2018) om voldtægt og seksuelle gråzoner.
Udgivelsen er støttet af TrygFonden
Anmeldelser
"Anna von Sperling skriver med en sproglig friskhed og den insisterende nerve, der kendetegner en skribent, der er helt færdig med at være en pæn pige. Og det er godt, for resultatet er et underholdende, tankevækkende og letlæst portræt af kvinders fulde liv."