"Forbudt farvand" af Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen

Forbudt farvand

Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen

Verdenssamfundets forsøg på at forhindre Nordkorea i at udvikle langtrækkende atomvåben er ved at slå fejl. Ved et tilfælde falder to journalister på Dagbladet Information over oplysninger, som tyder på, at en mand i Næstved igennem en årrække har været en nøglespiller i Nordkoreas omgåelse af de internationale sanktioner. De hvirvles ind i en sag, der skal ende med at tage dem flere år.

Forbudt farvand er den utrolige og hidtil ufortalte historie om, hvordan en mystisk forretningsmand slog sig ned i Danmark og byggede en verdensomspændende forretning på varm luft og en vilje til at se stort på internationale sanktioner. Og hvordan han medvirkede til oprustningen af nogle af verdens værste diktaturer.

Lasse Skou Andersen (f. 1991) Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Journalist i Dagbladet Informations gravergruppe. Har modtaget Foreningen for Undersøgende Journalistiks Aktualitetspris og Den Tysk-Franske Journalistpris samt været nomineret til Cavlingprisen.

Sebastian Abrahamsen (f. 1988) Uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Tilknyttet Dagbladet Information fra 2013- 2022 og derefter journalist i Jyllands-Postens gravergruppe. Har været nomineret til Cavlingprisen.

Lydbogen er indtalt af August Homburg

Forfatter Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen
Udgivelsesdato 08 juni 2023
Sider 188
ISBN 9788794272827

Anmeldelser

"I ’Forbudt farvand’ lodder Information-journalisterne Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen dybden af en international forbrydersump. Det er ikke bare en god historie. Det er lidt af en bedrift."

- Markus Bernsen i Information