1970'erne - det forbudte årti. Guide til hovedstadens mest brutale, idealistiske og udskældte arkitektur.
1970’erne – det forbudte årti er en anderledes guide. Bygningerne i bogen viser 1970’ernes store drømme og visioner om fællesskab og frihed oversat til mursten og beton. Fra det brutalistiske Panum over Arne Jacobsens senmodernistiske Nationalbank til en folkeskole uden døre på Amager.
Tag med ud i hovedstaden og oplev arkitekturen fra det årti, arkitekterne ellers helst vil glemme.
1970’erne – det forbudte årti indeholder billeder og baggrundshistorier om: Nationalbanken, Udenrigsministeriet, Sofiegården, Bryggergården, Rigshospitalet, Panum Instituttet, Murergården, Urbanplanen, Peder Lykke Skolen, Domus Vista (Nordens Plads) og Solbjerg Have.
Guiden udgives som optakt til Golden Days Festival om 1970’erne, som løber fra den 9. til den 25. september.