Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort.
Men hvad drev ham så langt? Hvad søgte han derude i de uendelige snemarker og kantede fjeldmassiver, i de gådefulde vande langt fra alt, hvor så mange var omkommet? Og hvor han i årevis var adskilt fra verden kun i selskab med en håndfuld mænd og de uundværlige slædehunde.
Amundsen tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.