Big Brother 2.0 – Danmarks om overvågningssamfund
Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.
Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?
Peter Lauritsen, ph.d., lektor ved Institut for Informationsvidenskab og Medievidenskab på Århus Universitet og overvågningsforsker.
Anmeldelser
"Big Brother 2.0 er ikke nogen polemisk bog, selvom den behandler et emne, der let bringer følelserne i kog. Peter Lauritsens ambition er at bringe debatten et skridt videre ved at tilføje den oversete facts og nye nuancer. Det lykkes fint, og netop derfor bliver Big Brother 2.0 en meget vigtig bog om et emne, der i hvert eneste øjeblik er os langt nærmere, end vi aner."
"Den bog har vi savnet."
"Big Brother 2.0 er glimrende som konversationsstarter, eller hvis man vil danne sig et overblik over de forskellige overvågningsformer."