
Selv om hele Danmark var på kælenavn med forfatterfiguren Onkel Danny, var der paradoksalt nok meget få, som kendte Dan Turèll helt privat. I denne bog møder vi hans mor Inge Turèll, hans livsledsagerske gennem tyve år, Chili Turèll, og en lang række kendte danskere som Jørgen Leth, Per Højholt, Jan Kaspersen og Suzanne Brøgger, der kendte ham bedre end de fleste, og som alle selv spillede store roller i Dan Turèlls liv – og litteratur ikke mindst.
Dan Turèll døde i 1993, kun 47 år gammel, men inden da nåede han at skrive over 70 bøger.
OM FORFATTERNE:
Lars Movin (f. 1959) er forfatter og filmmager
Asger Schnack (f. 1949) er forfatter og forlægger
Steen Møller Rasmussen (f. 1953) er fotograf og filmmager
Anmeldelser
"Asger Schnack formidler forbilledligt det enorme og komplekse forfatterskab fra dets spæde begyndelse som lokaljournalistik og til dets kunstneriske kulmination (...) Med Dan Turèll - hele historien har vi så afgjort fået det indtil videre mest omfattende og fagligt tunge bidrag til turèllogien."
"Underholdende samleværk om den folkekære Dan Turèll."
"En lille litteraturhistorie fortalt med Turèll som prisme er den både sjov og interessant."
"[et] indsigtsfuldt og mangefacetteret bud på en mand, hvis liv og værk i sjælden grad var tæt sammenfiltret."