
De store samfundsmæssige kriser som den økonomiske krise, vi står i lige nu, kan nemt virke uoverskuelige. Men bagved de store og velkendte kriser truer en lige så alvorlig, men ofte overset krise, nemlig demokratiets krise.
De små fællesskaber og det store fællesskab, som har været med til at gøre Danmark til et af verdens mest lige og retfærdige samfund, er i færd med at erodere. I den angstprægede kamp om den globale konkurrence risikerer vi at glemme vores egen måske største styrke: fællesskabet, tilliden og medbestemmelsen.
Deltagerdanmark er skrevet af en skare af unge centrum-venstre-kræfter, der alle arbejder med politik til daglig. Målet med bogen er at sætte gang i tænkning i nye, politiske veje til et stærkere demokrati.
OM FORFATTERNE
Bjørn Hansen: uddannelseschef i Tænketanken Cevea,
Kristian Weise: Direktør i Tænketanken Cevea,
Emilie Turunen: MEP for SF i Europaparlamentet,
Nanna Westerby: Daglig leder, Forum for Politisk Analyse.
Jens Jonatan Steen: Analysechef i Tænketanken Cevea.
Bjarke Dahl: Økonomistuderende og underviser for Socialdemokraterne og
Peter Hummelgaard: tidl.formand for DSU og folketingskandidat for Socialdemokraterne.
Anmeldelser
"DeltagerDanmark fortjener at blive læst."
"Et meget levedygtigt og realiserbart bud på, hvad en gennemgribende demokratisering af vores samfund kunne betyde, og hvordan det skal gøres. Bogen er ikke kun et manifest for et nyt centrum-venstre men også en praktisk manual for et bedre samfund."
"DeltagerDanmark er et enestående debatoplæg og udfordrer en række af tidens politiske beslutninger — en bog, vi må forholde os til på tværs af politiske sympatier (...)Det er på tide, vort samfund får et sådant indspark. Vi har trængt til den bog."
"DeltagerDanmark er pligtlæsning for politisk interesserede."
"DeltagerDanmark [rummer] kimen til et nyt socialt progressivt projekt, hvor venstrefløjen igen stiller sig på borgernes side imod systemet."