Udsolgt, 49,95 kr.
Flygtningene kommer! Billeder af mennesker, der vandrer langs de danske motorveje eller desperat forsøger at krydse Middelhavet har sat ” flygtningekrisen” på den politiske dagsorden. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Hvad kan vi gøre for at undgå det?
Hvordan løser vi flygtningekrisen? giver svar på disse spørgsmål, et bud på en løsning og samtidig en understregning af, at flygtningekrisen handler om andet og mere end den danske og europæiske asyltilstrømning – om et globalt flygtningesystem, der ikke længere fungerer, og om en politisk krise, hvor flygtninge er blevet kampplads for spørgsmål om velfærd, værdier og europæisk samarbejde.
Thomas Gammeltoft-Hansen er research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law, har en Master i flygtningestudier fra Oxford og en PhD i jura fra Aarhus Universitet.
Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, som er støttet af Lundbeckfonden.
Anmeldelser
"Bogens analyser og løsningsforslag gør den til et stærkt bidrag til den danske asylpolitiske debat, og Gammeltoft-Hansen cementerer sin position som en af Danmark førende forskere på området."