Bombningen af Guernica, slaget ved Ebro og belejringen af Madrid. Borgerkrigen i Spanien fra 1936 til 1939 er en af de mest blodige, myteomspundne og komplicerede konflikter i Europas historie - fyldt med beretninger om heltemod, grusomhed og om demokratiets kamp mod fascismen i årene op til Anden Verdenskrig.
Den Spanske Borgerkrig fortæller om det splittede spanske samfund op til krigen; om omverdenens indblanding samt naturligvis om krigens forløb med de største slag og fronter, Francos gradvise totale magtovertagelse, De Internationale Brigaders rolle og meget mere.
Torben Riis Petersen er cand.mag. i historie og forfatter — senest til den anmelderroste Den amerikanske borgerkrig.
Anmeldelser
"Riis Petersen gør omhyggeligt rede for det hele i et letlæseligt sprog."
"Et velkomment bidrag til et emne, der ikke just er overbelyst i dansk historisk litteratur."
"Det er i grunden utroligt, at vi har måttet vente til 2013, før vi fik den første samlede fremstilling af Den Spanske Borgerkrig på dansk ... Men nu er den her, og den er god, ikke mindst for dem, der er interesseret i en både saglig og engageret beskrivelse af en af Europas blodigste og mest ødelæggende krige, der var optakten til den mest ødelæggende af dem alle – Anden Verdenskrig."
"Riis Petersen har skrevet en glimrende indføring i Den Spanske Borgerkrig."