Islamisme af Mehdi Mozaffari
  • Islamisme af Mehdi Mozaffari

Islamisme

Islamisme - En orientalsk totalitarisme

Islamisme - En orientalsk totalitarisme er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som — siden han måtte flygte fra den — ikke er blevet mindre udbredt.

Islamisme søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.



ANMELDELSER

"Jeg har ventet længe på denne bog ... åbner med sine begrebsafklaringer og analyseredskaber døren til en forståelse af sammenhængen mellem islam, islamisme, islamisering og begivenhederne i Mellemøsten." ★★★★★ Lone Nørgaard, Jyllands-Posten

"Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... " Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

"Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau." Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

"... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." ★★★★ Kasper Støvring, Berlingske

"Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog." Uffe Østergård i Information



OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa — Violence and Discourtesy (1998).


FORFATTER: Mehdi Mozaffari
UDGIVELSESDATO: 4. marts 2015, 3. oplag
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 312 sider
ISBN: 9788775144105

Anbefalede bøger