"Kampen på havet" af Christian Tortzen

Kampen på havet

Christian Tortzen
Du kan spare 12,00 kr. som abonnent på Information.

Kampen på haven – Danske søfolk under Anden Verdenskrig

De danske søfolks historie er et glemt kapitel i den danske frihedskamps historie. Da Danmark blev besat 9. april 1940, stod de danske søfolk på havet, som blev afskåret hjemmefra, over for et valg: Skal vi slutte os til De Allierede? Eller søge eller blive liggende i neutral havn? Langt de fleste valgte at gå i allieret tjeneste, også selvom det i flere tilfælde betød, at de blev nødt til at gøre mytteri. 

I løbet af krigen var der mange, som mistede livet. Endnu mens Danmark var neutralt før den 9. april 1940: omkring 375. I hjemmeflåden: omkring 360. I allieret tjeneste i udeflåden: omkring 970. Mere end 2000 danske krigssejlere mistede livet under Anden Verdenskrig. På baggrund af omfattende historisk viden og gennem søfolkenes egne breve og dagbøger skildrer Christian Tortzen søfolkenes enestående kamp – både dem, der sejlede ude med efterhånden svært bevæbnede skibe, og dem, der sejlede hjemme, hvoraf mange kom til at sejle for tyskerne.


Christian Tortzen (f. 1925) er historiker med speciale i den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig. Har tidligere udgivet blandt andet Gilleleje oktober 1943 (1970), Søfolk og skibe 1939-1945, bind 1-4, 1981-1985, Krigssejlerne, 1995 og En Sømand han maa lide. Sømændenes Forbunds historie 1897-1997, bind I-II, 2001, 2007 samt en række artikler om søfarten og de søfarende 1939-1945.

Forfatter Christian Tortzen
Udgivelsesdato 09 april 2011
Sider 378
ISBN 9788775147656