
USA’s nyvalgte præsident Joe Biden har deltaget i verdenshistorie op gennem anden halvdel af det 20. århundrede og ind i det nye årtusinde. Han var senator under Vietnamkrigen, Watergate, gidseltagningen i Iran, Berlinmurens fald, Tysklands genforening, Sovjetunionens opløsning, 9/11, to krige i Irak, en rigsretssag mod præsidenten og da et præsidentvalg skulle afgøres i Højesteret. Og han har siddet ansigt til ansigt med Gaddafi, Helmut Schmidt, Sadat, Kosygin, Mubarak og Miloševic.
I sine erindringer, Løfter for livet, viser Biden, hvordan de grundlæggende værdier, han lærte tidligt i livet, stadig er de styrende principper ikke bare for hans virke i offentlighedens tjeneste, men også for hans liv som ægtemand og far.
Løfter for livet er et fængslende vidnesbyrd fra nogle af de største historiske begivenheder i anden halvdel af det 20. århundrede og frem til tiden lige før, Joe Biden blev internationalt kendt som vicepræsident i Barack Obamas regering.
Joe Biden (f. 1942) er valgt som USA’s 46. præsident. I 1972 blev han valgt som senator for Delaware og sad i det amerikanske senat de efterfølgende 36 år, indtil han blev valgt som USA’s 47. vicepræsident.
Lydbogen er indlæst af Thomas Leth Rasmussen
Anmeldelser
"Bogen er så aktuel som nogensinde… [Biden] fremstår som ærlig, velovervejet og med de samme holdninger, der nu omsider har bragt ham præsidentposten i en alder af 78 år."
"Der står sjælelige stikflammer ud af bogen."
“Forstå Bidens syn på verden og beskrivelsen af datidens ledere.”
"En solid erindringsbog."
"En fængslende personlig fortælling."
"Rasende god læsning..."
"Bevægende... [Bidens] historie er beundringsværdig."