Putin af Per Dalgård
  • Putin af Per Dalgård

Putin (E-bog)

Putin - og Ruslands ukontrollable demokrati

Ruslands stærke mand Vladimir Putin har i 12 år præget landet — de sidste fire år sammen med præsident Dmitrij Medvedev. Trods massive folkelige demonstrationer mod ham ventes Putin i marts 2012 valgt til præsident i de næste seks år, men auraen som den uovervindelige nationale leder, der har kontrol over det demokrati, han selv har skabt, er ved at fortone sig. Rusland er med eller imod sin vilje blevet globaliseret, demokratiseret, internationaliseret, moderniseret og gennemskueliggjort. Blevet mere forudsigelig og forståelig, men Ruslands politiske og økonomiske fremskridt har skabt en ny middelklassse, som ikke længere finder sig i at være udsat for totalitarisme. Den kræver reelt demokrati.

Per Dalgård, Informations Ruslandsmedarbejder de sidste 12 år, analyserer Ruslands politiske og samfundsmæssige udvikling siden Gorbatjov og Jeltsin og op til Putins periode. Dalgård sammenligner Putins betydning for landet med den betydning den franske general de Gaulle havde i forbindelse med dannelsen af det moderne Frankrig.


ANMELDELSER

"Per Dalgård har skrevet en letlæst og dejlig lærerig indføring i den russiske politiske virkelighed og hverdag ..." Mette Skak, Weekendavisen

"Den mangeårige Ruslandskorrespondent for Information har dyb indsigt i landet ... Bogens glade budskab er, at Putins kontrollerede demokrati er blevet ukontrollabelt. Dalgård mener, at Rusland er på vej ud af stalinismens klør, men reel afstalinisering er umulig med Putin som hersker ... Dalgårds bog har det fortrin, at den også fokuserer på fremskridtene i Putins tid." Vibeke Sperling, Politiken

"Per Dalgård " har gode pointer og analytiske betragtninger over de sidste års udvikling i Rusland ... Per Dalgård argumenterer for, at Putin har lagt grunden til et fuldgyldigt demokrati i Rusland. Han er overbevist om, at Putin selvfølgelig vinder valget den 4. marts, men han er lige så overbevist om, at Putin kun vil få en periode ... Dalgårds pointe er, at Putin ikke længere kan styre demokratiet, fordi hans egen politik har lagt grunden til det ukontrollable demokrati ... Dalgård har også et skarpt blik for omkostningerne ved Putins politik." Leif Davidsen, Information



OM FORFATTEREN
Per Dalgård (f. 1955) er cand. phil. i russisk og ph.d. i sammenlignende litteratur. Har i over 25 år dækket Sovjetunionen og Rusland for en række danske dagblade, Aktuelt, Jydske Vestkysten, Politiken og Information. Forfatter til bøger om Sovjetunionen og Rusland og oversætter af en række russiske romaner.

 

FORFATTERE: Per Dalgård
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 207 sider, illustreret
ISBN: 978-87-7514-337-5

Anbefalede bøger