Samtaler med tidsånden og opråb imod den redigeret af Rune Lykkeberg
  • Samtaler med tidsånden og opråb imod den redigeret af Rune Lykkeberg

Samtaler med tidsånden og opråb imod den

Samtaler med tidsånden og opråb imod den blev udgivet i anledning af journalist og politisk kommentator Ejvind Larsens 50 års jubilæum som skrivende på Dagbladet Information.


Ejvind Larsen er en levende legende i dansk politisk journalistik og i Dagbladet Informations historie, som han i det sidste halve århundrede har præget fra så forskellige positioner på avisen som fra politi-redaktionen, som skole- og ulandsmedarbejder, leder- og klummeskribent og chefredaktør - i perioder har Ejvind Larsen endda været gift med Information, siges det.

Ejvind Larsen har i 50 år kæmpet med filosoffer og præster, statsministre og undermålere om at få folk til at bestemme i deres eget liv. Det er en personlig og en politisk kamp, som har bragt kunst, teologi, økonomi og politik til kollision gang på gang. Og det hele er sket i Dagbladet Informations spalter.

Temaerne har været mange undervejs, heriblandt Studenteroprøret, arbejdsmarkedsdemokrati, pensionskassereform, kunstfond, atomkraft og miljø. Samtaler med tidsånden og opråb imod den rummer et rigt udvalg af fem årtiers artikler, interviews, essays, kronikker og ledere - ja Larsen har behersket alle journalistiske genrer. Således giver bogen et indblik i højdepunkterne fra 50 års journalistisk åndsarbejde.

 

Bogen er redigeret af Rune Lykkeberg, med efterskrift af David Trads



 

REDIGERET AF: Rune Lykkeberg
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 232
ISBN: 9788775147922

Anbefalede bøger