
Tre meter fra Breivik - en beretning fra Nordens største terrorretssag
Som de eneste danske journalister fulgte Louise Damløv og Cecilie Kallestrup fra DR Nyheder i foråret 2012 hele retssagen mod Nordens største massemorder, Anders Behring Breivik. I ti uger rapporterede de live på dr.dk fra deres plads i retssal 250 i Oslo Tingrett, hvor de på skift sad — kun tre meter fra Breivik.
I tre meter fra Breivik skildrer de det dramatiske retsforløb og fortæller gennem øjenvidneberetninger fra retssalen historien om massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslo. Bogen er også et personligt vidnesbyrd fra to unge journalister om, hvordan det er at skulle arbejde professionelt og samtidig undgå at blive overvældet af følelserne i mødet med bundløs sorg — ansigt til ansigt med manden, der er skyld i den.
OM FORFATTEREN
Louise Damløv og Cecilie Kallestrup er journalister på DR Nyheder og bloggede hver dag live fra retssagen på dr.dk.
FORFATTERE: | Louise Damløv & Cecilie Kallestrup |
UDGIVELSESDATO: | 8. november 2012 |
FORLAG: | Informations Forlag |
SIDER: | 232 sider |
ISBN: | 978-87-7514-389-4 |
Anmeldelser
"Rystende og rørende læsning ... habil retsreportage."
"At skrive om terroren mod regeringsbygningerne og på Utöya uden at skildre rædsler, kan ikke lade sig gøre. men Damløv og Kallestrup har formået at skrive en nobel bog. men den er rystende. Dybt rystende. Fordi hændelserne den 22. juli 2011 er dybt rystende."