"Vejen hjem til Jorden" af Jørgen Steen Nielsen

Vejen hjem til Jorden

Jørgen Steen Nielsen

I et halvt århundrede har vi både kæmpet mod og for naturen. I jagten på velstand og vækst har vi undergravet miljøet. Samtidig har vi siden begyndelsen af 1970’erne forsøgt at dæmme op for ødelæggelserne og stille om til et bæredygtigt samfund.

I klimakatastrofens skygge kan det for dagens unge se ud, som om vi er ved at tabe. I virkeligheden har miljøkampen gennem de sidste 50 år vundet mange sejre. Tilbage står globale miljømæssige trusler, som fordrer, at vi lærer af historien og forstår, hvilken kraft, der kan mobiliseres, når mennesker handler i fællesskab.

Jørgen Steen Nielsen har fulgt kampen hele vejen. I Vejen hjem til Jorden fortæller han glimt af miljøkampens historie og viser, at håbet er intakt.

Jørgen Steen Nielsen (f. 1952), biolog, grøn aktivist, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003 og Publicistprisen i 2020. Forfatter af bl.a. Den store omstilling (2012), På den anden side (2015), Hvad skal vi med landbruget? (2016) og Som gjaldt det livet (2019).
Forfatter Jørgen Steen Nielsen
Udgivelsesdato 02 juni 2022
Sider 442
ISBN 9788794272322

Anmeldelser

"Med imponerende grundighed udfolder Jørgen Steen Nielsen 50 års miljø-og klimakamp. Situationen er alvorlig, men budskabet klart: Det nytter!"

- Weekendavisen

"Med sin imponerende viden trækker Jørgen Steen Nielsen nu et halvt århundredes miljø- og klimakamp op i bogen ”Vejen hjem til jorden”"

information-star information-star information-star information-star
- Jyllands-Posten

"Lad mig slå fast med det samme: Jørgen Steen Nielsens nye bog er pligtlæsning for enhver, som interesserer sig for vores fælles fortid, nutid og fremtid... En utroligt detaljeret og kompetent gennemgang af de mange og sammenhængende kriser, som præger vores tid."

- Jens Friis Lund i Videnskab.dk

"En tour de force gennem 50 års politiske
kompromiser, industriens masseødelæggelse og fællesskabets
styrke."

- Sussi Lillelund i Information

"Et imponerende overblik over de sidste 50 års miljøkamp og banebrydende videnskabelige erkendelser."

- Socialistisk Information